Follow The Women-prisen 2009

Den 20.10.2009. Efter aftale fulgte den danske gruppe ikke med resten af FTW denne dag, fordi vi skulle overrække Follow the Women-prisen 2009 fra Danmark til Mahera El-Dajan, der er leder af et børnehjem i Jerusalem. Børnehjemmet blev oprettet i 1948 efter en massakre på den palæstinensiske landsby Deir Yassim i 1948. De eneste overlevende var nogle børn, der nåede at skjule sig, da landsbyen blev overfaldet af zionister.
Vi tog fra Ramalla ca. 2 timer før vi skulle være på børnehjemmet i Østjerusalem. Der er ikke særlig langt i kilometer, men på grund af muren, som israelerne bygger er det nødvendigt at køre omveje og regne med meget ekstra tid ved det check point, som alle skal gå igennem - altså ud af bussen. Det var som at blive drevet gennem smalle gange som kvæg. Der var tremmer på siderne og net for oven. Der er ingen synlige myndighedspersoner at se, kun stemmer i højtalere. Selve overgangen bestod af 6 steder, hvor man kan gå igennem. De var alle lukkede. Vi er ikke mennesker kun "ingenting". Palæstinenserne, der venter sammen med os er meget hjælpsomme - og det har vi brug for - intet bliver sagt i højtaleren på engelsk kun hebraisk og arabisk. Det samme gælder skiltningen. Indtrykket, som vi havde med os fra grænsen, af et land, der er meget lidt imødekommende overfor de besøgende, der kommer fra den palæstinensiske side bliver kun forstærket.
Vel ankommet til børnehjemmet blev vi godt modtaget af Mahera. Hun er nu 78 år, men arbejder stadig som leder for hjemmet, som også rummer en dagskole for 1200 børn. Det er en betalingsskole, men 200 børn har fripladser. Man har valgt, at børnehjemmet kun er for piger, fordi der ikke er så mange skoler og hjem for piger, så det er her, behovet er størst. Børnehjemmet har plads til 300 piger, men har for øjeblikket kun 22 fordi 150 piger tog hjem på besøg hos deres forældre i Gaza og fik ikke lov til at vende tilbage af israelerne. Det samme gjaldt for 150 piger fra Vestbredden, så vilkårene for hjemmet er vanskelige for øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at vores pris faldt på et tørt sted, og at der var stor glæde hos Maherea og hendes medarbejdere.
Efter en dejlig frokost skulle vi tilbage til afskedsceremonien i kulturhuset i Ramalla. Det var meget højtideligt med taler af ministeren for sport og ungdom. Han talte om betydningen af Follow the Women, som rollemodeller for kvinder i Mellemøsten og som kvinder, der tog afsted for at cykle for freden i regionen og for den mellemfolkelige forståelse. Han lovede også fremover at støtte FTW. Detta takkede på vores vegne, og lovede at vi også når vi kom hjem ville arbejde aktivt for fred og forståelse parterne imellem. Desværre var en del af programmet udelukkende på arabisk, så det fik vi ikke så meget ud af, men dansene var flotte.
FTW holdt samme aften et internt møde, hvor Detta sagde, at det havde været den bedste tur, hun endnu havde været med til. God stemning deltagerne imellem, meget opmærksomhed fra medierne, så budskabet kunne komme ud og en planlægning hvor alle de frivillige i Lebanon, Syrien, Jordan og Palæstina havde gjort deres yderste for at få det til at klappe. Hun annoncerede næste FTW til april 2011, fordi planlægningen tager så lang tid, og der er ikke kræfter til at gå igang med det umiddelbart efter afslutningen af en tur.

Desværre kunne jeg ikke komme til at sende dette indlæg før efter hjemkomsten.
Mange hilsner
Tove